Er du nysgerrig på kunstig intelligens og hvordan du kan bruge det?
Makerspace Vordingborg og Vordingborg Bibliotek inviterer til workshoppen “Hvordan kan jeg bruge kunstig intelligens i hverdagen?”
Workshoppen henvender sig specielt til dig, der ikke har tidligere erfaring med kunstig intelligens og ønsker at udforske dets spændende potentiale eller bare finde ud af, hvad det egentlig er.
På workshoppen vil deltagerne lære at skrive historier og fødselsdagstaler ved hjælp af ChatGPT og det vil være muligt at oprette en ChatGPT-konto på deres PC, så de kan begynde at anvende det i deres daglige rutine med det samme.
Workshoppen afholdes af Ole Madsen, der til daglig arbejder som IT-chef og er en af de mange frivillige i Makerspace Vordingborg.
Deltagere opfordres til at medbringe deres egen PC, men det er også muligt at benytte bibliotekets bærbare PC’er.
For mere information om Makerspace Vordingborg, besøg msvb.dk.
Adgang til kurset er gratis, men billetter skal hentes på biblioteket eller her på siden.
Det foregår d. 3. december 2024 klokken 19:00 – 21:00 på Vordingborg Bibliotek.