Perles Smørrebrød
60162600
Perlescatering@hotmail.com
Følg Perles Smørrebrød på Facebook
En dansk gastronomisk tradition
Længes du efter et stykke med roastbeef, røget laks, ribbensteg, æg og rejer mv., må du ikke tøve med at kontakte Perles Smørrebrød, der leverer på hele Sydsjælland.
Smørrebrød er en dansk gastronomisk tradition med en spændende historie. Et stykke rugbrød med smør, et par skiver pålæg og passende pynt er fællesnævneren, men om der er tale om tandsmør, højt belagt eller stærkt dekoreret smørrebrød kan variere. Smørrebrød findes i mange modeller fra de enkle klassikere til meget luksuriøse stykker.
Inden smørrebrødet blev en trendy delikatesse, var det som bekendt arbejderklassens favorit-frokost. Man fik den leveret af etablissementer som Perles Smørrebrød, eller man smurte den selv til madkasserne. En overgang blev smørrebrødet ugleset som en antikveret og usund ret med alt for meget mayonnaise. I dag er mange danskere trætte af smagsdommere og sundhedsprædikanter, og man har genfundet både sundheden og stoltheden over vor egen kulturs menukort, såvel råvarerne som håndværket.
Catering og kager
Perles Smørrebrød, der er opkaldt efter indehaver Perle Christensen, kunne i oktober 2022 fejre sin 4 års fødselsdag. Det blev fejret med gratis romkugler – for Perles Smørrebrød er også kendt som Perles Catering, som er leveringsdygtig i lækre sandwich og kager til private og erhverv i Vordingborg, Faxe, Næstved og omegn.
Perles Catering kan klare stort set alle opgaver med mad ud af huset. Udover smørrebrød, sandwich og kager, leverer de brunchmenuer eller buffeter. Der er mange ting at tænke på ved et større selskab. Når du får maden leveret fra Perles Catering, får du overskud til at hygge om dine gæster.
”Vi elsker at lave mad, hvilket sikrer dig mad af den højeste kvalitet,” fortæller Perle Christensen, der samtidig understreger at du får maden til en fornuftig pris.
Mad til konfirmation og bryllup, små og store selskaber, hverdag og fest – du er altid velkommen til at kontakte Perle, hvis du vil vide mere.
Kunderne siger
”Har i dag bestilt smørrebrød hos Perle i forbindelse med konfirmation. Der var ikke for lidt, og ikke for meget. Det var fuldstændigt som det skulle være. Og super service lige fra bestilling og til afhentning. Så tak Perle. Jeg bestiller helt klart hos dig igen en anden gang” – Morten
”Wow – kan ikke skrives med ord skal prøves og prøves igen og igen. 5 stjerner herfra” – Alan
”Så flot en kage og en meget tilfreds dreng. Den smagte så dejligt og hold nu op nogle lækre bunde også” – Pia
sølvpartner
restaurant