Smag, musik og VM i ølstafet på Slotstorvet
Lørdag den 16. august 2025 kl. 14-20 forvandles Slotstorvet i Vordingborg til et mekka for spiritusentusiaster, festglade mennesker og alle, der elsker god stemning. Spiritusfestival 2025 er tilbage – i år med nye kræfter bag roret og et frisk pust til programmet.
Ny arrangør – samme gode oplevelse
Festivalen arrangeres nu af Café Einstein i samarbejde med Hold Da Helt Fest og RHEACH, men den velkendte opbakning fra Bycentrum Vordingborg er stadig i top. Deltagerne kan glæde sig til en eftermiddag og aften fyldt med smagsprøver, lækre drinks, god musik og en atmosfære, der emmer af hygge og fest.
VM i Ølstafet – ny konkurrence med fede præmier
Som noget helt nyt byder festivalen på Vordingborg Mesterskaberne i Ølstafet – et underholdende indslag, hvor deltagerne kan dyste om æren og flotte præmier. Information om tilmelding til ølstafetten følger på Café Einsteins Facebookside.
Smag, mad og musik i topklasse
Ud over spiritus i verdensklasse vil festivalen også byde på vinbar, ølvogn, shotsbar og en bar med ekstra kolde drinks. Bliver du sulten, kan du besøge de mange madboder, og der er naturligvis også mulighed for at købe sodavand og vand, hvis du trænger til en pause fra de stærkere sager.
Praktisk info
-
Tid: Lørdag den 16. august 2025 kl. 14-20
-
Sted: Slotstorvet, Vordingborg
-
Pris: 199 kr. (inkl. 2 poletter – værdien af poletterne er forhøjet i år)
-
Billetter: Kun 750 til salg – skynd dig at sikre din!
-
Aldersgrænse: 18+ (ID-kontrol ved indgangen)
OBS: Poletter fra sidste år kan ikke anvendes. Husk at lade bilen stå, drik med omtanke, og nyd dagen ansvarligt. Billetten dækker også adgang for gæster, der ikke drikker alkohol, da festivalen har mange faste udgifter.
Glæd dig til en kæmpe fest på Slotstorvet – vi ses til Spiritusfestival 2025!
Susan, Torben og Simone byder jer velkommen til en uforglemmelig dag.

