I samarbejde med Recovery Bulls inviterer Vordingborg kommune til et aktivitets arrangement d. 18. maj

I Vordingborg Kommune arbejder man for at skabe lige muligheder for alle. Det gælder således også mennesker i udsatte positioner, der eksempelvis kæmper med misbrug, psykiske lidelser, hjemløshed og ensomhed.

I samarbejde med idrætsfællesskabet Recovery Bulls inviterer vi til intro- og aktivitetsarrangement i Vordingborg. Arrangementet finder sted mandag d. 8. maj, 15.00-18.00, i DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg.

– “Vi tror på, at sport og fællesskab kan have en positiv indflydelse på folks liv, og vi håber, at dette arrangement vil være en sjov måde at fremme dette budskab på” siger Even Ramsland, stifter og direktør for Recovery Bulls.

– “Intro- og aktivitetsarrangement vil foregå i et stof-og alkoholfrit miljø, og vil være en sjov og udfordrende måde for alle deltagere at få en god oplevelse og samtidig have det sjovt med andre. Efter intro- og aktivitetsarrangement vil stifter og direktør Even Ramsland holde et oplæg om RECOVERY BULLS’ opstart og formål, efterfulgt af workshops for både interesserede frivillige, og for medarbejdere fra diverse tilbud.”

Recovery Bulls planlægger at genopstarte en lokalafdeling i Vordingborg Kommune og vil bruge arrangementet som en mulighed for at møde lokale borgere og potentielle frivillige, der er interesseret i at støtte organisationens arbejde.

– “Vi er blevet meget godt taget imod i Vordingborg, og vi er derfor meget spændte på at bringe vores forening til kommunen og give folk mulighed for at lære mere om, hvad vi gør og hvordan vi kan hjælpe”, siger Even Ramsland.

Recovery Bulls opfordrer alle interesserede til at deltage i arrangementet og lære mere om organisationens arbejde og planerne for at genopstarte en lokalafdeling i Vordingborg Kommune. Idrætsfællesskabet vil være vært for en sandwich og lidt drikkelse. Derfor er der tilmelding til arrangementet.

S.U. lørdag d. 6. maj kl. 14 til mathias@recoverybulls.dk

Læs mere på https://www.facebook.com/Recovery Bulls

Om Recovery Bulls

Recovery Bulls er et stof-og alkoholfrit idrætsfællesskab, der bygger på samhørighed, frivillighed og kærlighed. Et fællesskab hvor sporten giver et fælles fundament. Man tror på, at man gennem forskellige idrætsaktiviteter kan løfte livsglæden hos mange mennesker i socialt udsatte positioner, og skabe nye veje for mange.

Formålet med sportsholdet er at sætte en idrætsbevægelse i gang for den del af befolkningen, der ikke reelt har adgang til de eksisterende idrætsfællesskaber. Fordi alle fortjener en chance – også mennesker i udsatte positioner som f.eks. misbrug, hjemløshed, fattigdom eller psykiske lidelser.

Kilde

Foto: ABW