Kom til fernisering d. 3. oktober.

Er du nysgerrig på Vordingborg Kommunes nye kunststrategi? Så kom til med fernisering, når Billedkunstrådet inviterer alle interesserede til at fejre vedtagelsen af den nye kunststrategi ’Borgernes kunstsamling’.

Billedkunstrådet har igennem en længere periode arbejdet med en kunststrategi for kunst i det offentlige rum i Vordingborg Kommune. Strategien er nu vedtaget af Kommunalbestyrelsen og i den anledning afholder Billedkunstrådet ’fernisering’.

Ferniseringen finder sted: Tirsdag den 3. oktober 2023 kl. 16.00-18.00 på Vordingborg Rådhus i Byrådssalen.

Her vil formanden for Billedkunstrådet, Thomas Bagge, fortælle om Kunststrategien og dens anbefalinger. Derudover vil kunstner Ruth Campau være til stede med prøver på hendes kommende installation af ’Kunstgardiner’ til det nye rådhus, og kunstner Ursula Munch-Petersen vil vise sine skitser på keramiske værker, som også vil være en del af udsmykningen på det nye rådhus. Derudover vil kunstner Georg Jagunov, som er i gang med et ’artist in residence’ projekt i samarbejde med Islingeskolen, vise eksempler på sit arbejde.

Der serveres bobler og kransekage.

Tilmelding til fernisering sker ved at sende en mail til LKLA@vordingborg.dk

Du kan læse mere om kunststrategien og Billedkunstrådets arbejde på Vordingborg Kommunes hjemmeside under ’Billedkunstrådet

Kilde

Foto: SDL