Hjælp os med at holde områderne pæne ved at tage dit affald med hjem

Som en del af budgetforliget 2023 har kommunalbestyrelsen vedtaget en besparelse på tømning af affaldsspande i det offentlige rum.

Det betyder, at der vil blive fjernet nogle affaldsspande ved fx rastepladser, strande, mv. På grønne områder og i parker vil affaldsspande blive flyttet til mere hensigtsmæssige placeringer, som minimerer transporttid eller tilgodeser arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der indsamler affaldet. Indsamling af henkastet affald vil også blive reduceret på offentlige arealer som parker, grønne områder og langs veje.

Fjernelse og flytning af affaldsspandene starter i maj måned. De første områder vil være; Klinteparken på Ore i Vordingborg og stranden i Præstø, hvor affaldsspande samles ved parkeringspladserne, dernæst fjernes affaldsspande på rastepladser langs Klintevej på Møn, samt ved Even i Præstø.

Du kan hjælpe os med at holde områderne pæne og skåne naturen ved at tage dit affald med hjem.

Samler du affald i naturen, så henter vi gerne posen ved et vejskilt eller en kommunal affaldsspand – brug SmartTip appen, så henter vi affaldet, når vi er i området.

https://www.vordingborg.dk/borger/trafik-og-veje/tip-os/

Kilde

Foto: JDL