En knude på skraldeposen er vigtig i sommervarmen

Skraldebilerne har fået ny ‘beklædning’. Det har de, fordi man gerne vil gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at der bliver bundet knude på poserne til restaffald og madaffald.

Med knude på poserne til restaffald og madaffald undgår du mider i skraldespanden, hvilket ellers kan blive et problem i sommervarmen. Og risikoen for en beskidt og ildelugtende affaldsbeholder nedsættes betydeligt, når der er knude på alle poser.

Når der er knude på poserne, får skraldemanden ikke aske og andet støv i hovedet, når han tømmer din affaldsbeholder.

Derfor skal der være knude på poserne til restaffald og madaffald.

Du kan få poser til madaffald. Fx vil skraldemanden lægge poser til dig, når du har bundet en plastpose på affaldsbeholderens håndtag.

Affaldet i genbrugsbeholderen skal ikke i poser. Metal, glas og hård plast skal ligge løst i beholderen ligesom papir og småt pap.

Læs mere om, hvordan du får poser til madaffald her.

Læs mere om beholderen til restaffald og madaffald her.

Foto: ABW