Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2023/03/13 til 2023/03/21.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

VORDINGBORG: 16-årig narkopåvirket standset på motorcykel
Torsdag klokken 11.00 kunne en politipatrulje, som kørte i Vordingborg, ikke undgå at bemærke en motorcykel, hvor føreren ikke havde styrthjelm på. Han blev standset på Fuglebakken, og her viste det sig, at det var en 16-årig fyr fra Stensved. Af gode grunde havde han ikke noget kørekort, og motorcyklen var ikke indregistreret. Desuden viste en narkometertest, at den 16-årige var påvirket af kokain. Den 16-årige blev anholdt klokken 11.00 og sigtet for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for at køre uden styrthjelm på en uindregistreret motorcykel uden forsikring. Han blev afhørt på politistationen i Vordingborg, hvor hans far var til stede, og han blev løsladt igen klokken 14.00. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

VORDINGBORG: Knytnæveslag efter uoverensstemmelse
En 23-årig mand fra Eskebjerg er sigtet for vold, efter han lørdag klokken 18.26 tildelte en 59-årig mand fra Kalvehave adskillige knytnæveslag på Højgårdsvej. Det skete efter en uoverensstemmelse mellem de to, fordi den 23-årige tilsyneladende kørte hasarderet rundt på en parkeringsplads. Den 23-årige kørte fra stedet, men blev senere anholdt.

VORDINGBORG: Stjal fire marcipanbrød
Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse fra et supermarked på Valdalsvænge om, at en mand havde gemt nogle varer i inderlommen og var gået gennem kassen uden at betale for dem. Det var en 53-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 18.14. Han havde nappet fire marcipanbrød, han ikke havde betalt for, og derfor blev han sigtet for butikstyveri. Efter afhøring på politistationen i Vordingborg blev han løsladt igen klokken 19.57.

VORDINGBORG: 16-årig narkopåvirket standset på motorcykel
Torsdag klokken 11.00 kunne en politipatrulje, som kørte i Vordingborg, ikke undgå at bemærke en motorcykel, hvor føreren ikke havde styrthjelm på. Han blev standset på Fuglebakken, og her viste det sig, at det var en 16-årig fyr fra Stensved. Af gode grunde havde han ikke noget kørekort, og motorcyklen var ikke indregistreret. Desuden viste en narkometertest, at den 16-årige var påvirket af kokain. Den 16-årige blev anholdt klokken 11.00 og sigtet for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for at køre uden styrthjelm på en uindregistreret motorcykel uden forsikring. Han blev afhørt på politistationen i Vordingborg, hvor hans far var til stede, og han blev løsladt igen klokken 14.00. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Kuskevej Onsdag klokken 9.15-9.30 Ikke stjålet noget
Vordingborg Mads Jensensvej Fredag klokken 16.00 – onsdag klokken 13.20 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 11.15-12.15 En bilist blev målt til at køre 132 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 90 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Vordingborg Tirsdag klokken 0.30-2.30 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Dalkærvej Torsdag klokken 15.20-16.20 11
Vordingborg Bakkebøllevej Onsdag klokken 14.43-17.13 85 9 50 km/t 76 km/t To klip
Vordingborg Næstvedvej Tirsdag klokken 16.31-22.16 568 30 60 km/t 102 km/t To klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Københavnsvej Lørdag kl. 19.25 – 23.25 84 6 50 km/t 64 km/t