Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2024/04/22 til 2024/04/30.

HÆNDELSER

VORDINGBORG: Fik bilen beslaglagt på grund af høj promille
Efter en anmeldelse fra en anden trafikant standsede politiet søndag klokken 22.34 en 56-årig kvinde fra Vordingborg, som kørte på Næstvedvej. En alkometertest afslørede, at kvinden havde en promille, der var højere end 2, og derfor blev hun anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den bil, den 56-årige kørte i, beslaglagt, og hendes førerret blev inddraget på stedet.

VORDINGBORG: Politiet eftersøger røver
Politiet eftersøger vidner, der har oplysninger om en gerningsmand til et røveri, der skete søndag morgen klokken 3.00 mod en tankstation på Næstvedvej i Vordingborg. Røveren kom ind i forretningen, tog en sixpack med øl, som han lagde en i gul Nettopose og truede en medarbejder med en kniv til at udlevere en kurv med cigaretter. Efter røveriet stak gerningsmanden af i retning mod Platanvej. Røveren beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 16-20 år og 175-180 cm høj. Han var almindelig af bygning og lys i huden. Røveren havde en sort cap, sort hættetrøje, sorte joggingbukser, sorte sko og sorte handsker på.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Ugledigevej Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 12.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Vordingborg Over Vindingevej Fredag klokken 19.00 – mandag klokken 11.50 Smykker, tasker og kontanter
Vordingborg Goldschmidtvej Fredag kl. 0.00 – søndag kl. 15.00 Vides endnu ikke

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Vordingborg Næstvedvej Lørdag kl. 3.33 29-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Næstvedvej Søndag kl. 22.34 56-årig kvinde Spirituskørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 18.05 – 19.05 Alle kørte pænt

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 10.09-13.09 1939 54 90 km/t 138 km/t Tre klip
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag klokken 10.40-16.55 5109 74 90 km/t 140 km/t Otte klip
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 17.19-22.04 598 23 70 km/t 108 km/t Fire klip
Vordingborg Skellet Mandag klokken 15.37-16.37 44
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 18.57 – søndag kl. 1.00 1948 92 90 km/t 169 km7t 10 klip og en betinget frakendelse