Prisoverrækkelsen finder sted i Middelalderhaven i Stege
Miljørådet i Vordingborg Kommune belønner hvert år en forening, organisation, erhverv eller frivillige med en Natur- og Miljøpris for at gøre Vordingborg Kommune grønnere og forbedre natur og miljø.
I år overrækkes Natur- og Miljøprisen for femte gang.
Hvem, prisen går til, er en hemmelighed, indtil prisen overrækkes.
Prisen er et personligt kunstværk udført af lokale kunstnere, et diplom med begrundelse for udvælgelsen og en buket blomster.
I år foregår prisoverrækkelsen for første gang udenfor byrådssalen, og det bliver borgmester Mikael Smed, som har æren for at give prisen til de udvalgte.
Stedet er Middelalderhaven, Kirketorvet 1, 4780 Stege kl. 14.30-16.30
Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding!
Tidligere er Natur- og Miljøprisen gået til:
- 2018 Ivan Ingemannsen for utrætteligt arbejde med formidling, bevaring og forbedring af natur og miljø i Vordingborg Kommune.
- 2019 Knudsskov Græsningsforening, Rosenfeldt Gods og Danmarks Naturfredningsforening for samarbejdet omkring naturplejen på Knudshoved Odde.
- 2020 Per Stadel Nielsen og Jørn Bittcher for deres bevaringsarbejde for sommerfuglen sortplettet blåfugl på Møn samt Kåre Fog for hans store og mangeårige arbejde med at bevar løvfrøen på Sydsjælland.
- 2021 Niels Peter Andreasen for sit arbejde for ynglende vandrefalke især på Møns Klint, sin store viden om fugle samt hans kunstneriske evner til formidling af natur i bøger og malerier.