Værestedet Ritas er blevet nomineret til Årets Læreplads 2023.

Vivi Kongsdal har været social- og sundhedsassistentelev på Værestedet Ritas under Center for Socialpsykiatri og har været så glad for sit praktikophold, at hun har indstillet stedet som det bedste sted at være elev i landet:

– “Der er et fantastisk arbejdsmiljø, nogle hjælpsomme medarbejdere og en god ledelse. Det læringsmiljø, jeg har været en del af, har nok været det bedste i hele mit uddannelsesforløb”, fortæller hun.

Hele personalegruppen er meget stolte af indstillingen og ser det som en kæmpe anerkendelse.

I Vordingborg Kommune er man stolt af sine væresteder, der udover at være trygge fællesskaber for sine borgere også tilbyder stærke, attraktive og professionelle rammer for de folk, der arbejder der.

Kåringen af Årets Læreplads 2023 finder sted d. 4. oktober 2023 på ZBC i Roskilde.

Læs mere om uddannelsen til social- og sundhedsassistent i Vordingborg Kommune her.

Kilde

Foto: ABW