SPRITBILISTER Brandvæsen og politi blev torsdag klokken 12.27 kaldt til Ryttervænget i Vordingborg, hvor der var udbrudt brand i en hæk. Ilden var dog slukket af tililende naboer, da beredskabet nåede frem, men det viste sig, at det var en 58-årig mand, der havde mere end svitset ukrudt med sin ukrudtsbrænder. På den måde havde varmen antændt hækken, så den 58-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Fredag klokken 13.39 standsede politiet en 42-årig mandlig bilist fra Odense, da han netop var drejet af afkørsel 42 fra Sydmotorvejen ved Vordingborg. Det viste sig, at mandens førerret var blevet inddraget, og desuden var bilen, han kørte i, stjålet. Så han blev sigtet efter færdselsloven og for at have stjålet bilen.